September - oktober

Overskrift: Frederiks fødselsdag idag.
Dato: søndag d. 28 oktober 2007 kl. 12:56:07
 
Kære Allesammen.
Idag har vi været ved Frederiks gravsten i Sønderby Kirke og tændt 2 lys.
Vi var til også til gudstjenesten i kirken. Der var prædiken af præsten, som viede os og bisatte Frederik.
Vi er ved godt mod og har en stille dag på Mosemarken.
Vi takker for de varme tanker, som er sendt vores vej  på denne svære dag.
Hvis I har brug for eller lyst til at gøre noget, så giv et bidrag til indsamlingen I anledning af Frederiks fødselsdag.


Mange Kærlige Hilsner
Gerd & Sanne

 


 

Overskrift: Frederiks fødselsdag - Indsamling til Børnehuset Siv.
Dato: søndag d. 21 oktober 2007 kl. 16:19:46
 
Kære familie og venner!

Den 28.okt. 2007 ville Frederik være fyldt 4 år. Hans fødselsdag er en dag vi gerne vil gøre til en mærkedag, hvor vi mindes vores dejlige dreng.

Vores plan er, at vi hvert år omkring Frederiks fødselsdag vil arrangere en aktivitet med velgørende formål.

I år vil vi markere dagen med en indsamling til Børnehuset Siv i Farum, som gav Frederik og os mange gode timer og oplevelser trods hans sygdom.
Siv Huset var et fristed for os iden svære tid med sygdommen, og da Siv Huset er afhængige af støtte fra private og fonde, vil vi gerne give dem noget igen.
Se mere om Siv Huset på www.bhsiv.dk

 

Hvis I har lyst kan i indsætte et mindre beløb på en konto vi har oprettet til formålet:
3306 - 3306757814

 

På forhånd mange tak for jeres bidrag!


Kærlig Hilsen
Gerd og Sanne

 


 

Overskrift: Familieforøgelse
Dato: tirsdag d. 16 oktober 2007 kl. 21:41:07
 
Kære alle!
Vi er gravide!!!
Det er planlagt og vi er selvfølgelige glade. Jeg har termin 25. maj, og har lige overstået (håber jeg) 2 meget lange og slemme uger med kvalme og opkast!
Vi savner stadig Frederik rigtig meget, det er svært ikke at være den lykkelige familie vi gerne ville være, men vi er også sikre på at vi bliver glade igen - og mærker da også livets gode stunder trods savnet!

Gå tilbage til forsiden
Se videoklip
Se billeder